SOLO, DUO & PIANISTER

LUIS ANGUITA


Musik og underholdning med et usædvanligt alsidigt indhold.


Ikke to fester er ens. Det er derfor meget vigtigt at musikken opfylder sin store rolle ved festen, og hvis musikeren kun betragter festen som "et job" er der stor risiko for at den festlige aften mister meget af den stemning den ellers burde have, og at den ikke opfylder værtens forventninger.


Når Luis Anguita optræder til fest gør han det med stor begejstring, og han er klar over at man skal indrette sig efter netop denne aften og gæster, uden standard formel. Luis tilpasser sit program og skræddersyr den musikalske underholdning til den enkelte fest med dens ganske specielle nuancer.


Luis Anguita, som er Argentiner, har været bosat i Danmark i mange år, og kan derfor uden besvær synge danske numre og spille med på lejlighedssange. Luis spiller både guitar og keyboards, så også på det instrumentale område er alsidigheden sikret. Udover at Luis er en dygtig musiker skal det fremhæves at han også besidder en usædvanlig fremragende flot sangstemme.


Musikken under spisningen er en passende blanding af evergreens og nyere instrumentalnumre som danner en behagelig baggrund, der stadig indeholder elementer der tiltrækker gæsternes opmærksomhed uden at dominere eller forstyrre deres samtaler eller spisning. Programmet indeholder alt lige fra bossa nova, filmmelodier, Shadows guitar klassikere, George Benzon, Burt Bacharach til mange andre easy-listening numre der skaber en diskret, afdæmpet men samtidig underholdende atmosfære. Hvis det ønskes, kan Luis - uden merpris - lave et underholdende indslag mellem retterne.


Når der skal danses bruger Luis "hele sit artilleri" ! Fra start til slut spiller han en række medrivende dansenumre, næsten nonstop. Det er gæsterne der bestemmer hvornår de vil sidde ned, ikke musikeren. Luis er ikke den type musiker der sidder bag sit keyboard. Han står op hele aftenen, og optræder meget livligt og er virkelig med i festen. Alle kommer hjem med en god oplevelse efter at Luis har leveret en kombination af gamle og nyere populære sange, både danske og internationale.


Luis har turneret med kendte musikere i mere end 30 lande på 4 kontinenter. Har gennem 9 år været studie-og backingmusiker for store tyske stjerner. Plejet sin solokarriere med udgivelse af flere cd'er med eget materiale. Med denne baggrund og erfaring er det åbenlyst at Luis Anguita er et godt valg til ethvert arrangement, såsom fester, byfester, pubs, cafeer, receptioner osv...